Hjemmearbejdsglæde

Hjemmearbejdsglæde - 7 gode vaner - Skrevet Marts 2020

I denne særlige tid, hvor mange arbejder hjemmefra, vil jeg gerne give mit bud på, hvad godt hjemmearbejde kan være. Er det første gang i lang tid hvor du arbejder hjemmefra, kan det være fristende at sove længe, at arbejde fra sengen eller sofaen og at glemme alt om bad, frisure og sund morgenmad. Det er vel også ok de første par dage. Men over længere tid er det vigtigt at have nogle gode vaner og gode rutiner for hjemmearbejdet. Her er mit bud på det.

Hjemmearbejdsglæde - gode vaner
1) Stå op. Tag et bad og tag rent tøj på (du skal ikke arbejde i nattøj)

2) Sæt din timer og gør dit arbejde i 45 minutter. Forskning viser, at koncentrationen falder efter ca. 45 minutter.
Brug din have eller din altan og tag en pause i frisk luft.

3) Sæt dig for at nå 8 opgaver istedet for 10 opgaver. Accepter forstyrrelser i hjemmet (Hvis du har børn hjemme)

4) Har du små børn, så sæt musik på i den næste pause og tag en dans med dem eller gå udenfor og hop trampolin. Har du ikke børn, så hop trampolin eller bevæg dig alligevel. Kroppen har brug for bevægelse. Forskning har vist, at på møder i bevægelse, er vi mere kreative.

5) Relationer er vigtige for os. Plej dine kollegaer. Send dem en venlig tanke på mail. 

6) Resultater er vigtige for os. Hop op af stolen og sig YES - når en opgave lykkes (lille eller stor) 

7) Lav en god ramme for din arbejdsdag. Beslut dig for at arbejde eksempelvis 09-17. Hold fri om aftenen.

Tjek Glædesbarometeret!

Ved møder på Zoom eller Teams, er vores kropssprog (og 6. sans) sat ude af spil. Vores naturlige energifelt, vores naturlige nærvær og opmærksomhed skifter frekvens ved virtuelle møder. DERFOR, når I står i et virtuelt møde, så tag en runde hvor hver kollega fortæller hvor han/hun er på glædesbarometeret i dag. Det vil hjælpe jeres team til et bedre samarbejde. Det hjælper også den kollega der kan have det svært i en periode.

Jeg har arbejdet hjemmefra i 17 år. Jeg er ekspert i arbejdsglæde og hjemmearbejdsglæde.
Kilde: Thomas Flindt Lev-nu.dk

Arbejdsglæde foredrag med Thomas Flindt på Christianshavn. Kommer i 2021.

Høre mere om Lev-Nu

* Husk
Warning: Undefined array key "form_id" in /customers/c/d/2/lev-nu.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ninja-forms/includes/Widget.php on line 53 Warning: Undefined array key "display_title" in /customers/c/d/2/lev-nu.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ninja-forms/includes/Widget.php on line 54