Mindfulness weekend

Mindfulness –yoga weekend på naturskønne Møn 18. 19. 20. august 2017
Mindfulness og yoga-weekend 2019 i Helsingør

Søndag den 17.03.2019. Kl. 12.00- 15.00 har du muligheden for at komme ned i kroppen og ind i et afslappende NU. I hjertet af Helsingør afholder Kristine Lundby og Thomas Flindt en nærværende søndag med yoga, mindfulness, meditation og afspænding. Oplad dine batterier læs mere her:  mindfulness- og yoga søndag 

https://www.youtube.com/watch?v=tpsbxinSYvk

Mindfulness og yoga-weekend 2017 på Møn (tekst herunder)

På dette weekendkursus får du en indføring i mindfulness og kunsten at leve med fuld opmærksomhed. Du får indsigt i forskellige teknikker, der kan øge koncentrationsevnen, skabe indre ro, forebygge stress samt styrke arbejds- og livsglæden. Træning i mindfulness kan give dig langt mere overskud i hverdagen, fordi det ifølge videnskabelige undersøgelser har en positiv indvirkning på både det fysiske og psykiske helbred.

De 7 mindfulness principper Der bliver undervist med fokus på, hvordan du kan bruge mindfulness-principperne i praksis med det formål at styrke forholdet til dig selv, familien, kollegaer og evt. kunder i hverdagen. På det personlige plan vil der blive undervist i mental og fysisk sundhed.

Yoga og meditation som værktøj til at stresse af og stilne sindet. Meditation er desuden en metode til at komme i balance med egne værdier, ønsker og behov. Vi giver flere eksempler på, hvordan du på en nem og sjov måde, kan indføre korte meditationer og yogaøvelser i og udenfor hverdagens opgaver. Vi underviser i yoga, afspænding og meditation på et niveau for alle, begyndere som øvede.

Program

Fredag d. 18. august

Kl. 16.00-17.00: tjek ind (Du må godt tjekke ind senere)

Kl. 17: Introduktion og velkomst

Kl. 18.30: Aftensmad.

Kl. 19.30 – 20.30: Meditation og afslutning på dagen.

Lørdag d. 19. august

Kl. 8-9: Hatha yoga med balance og- vejrtrækningsøvelser. Yogaen afsluttes med en afspænding.

Kl. 9-10: Morgenmad

Kl. 10-12.30: De 7 mindfulness-principper i teori og praksis

Kl. 12.30-13.30: frokost i stilhed – mindful eating

Kl. 13.30-15: Gåmeditation. Vi går ud i naturen og bruger naturens elementer til at stille skarpt på sanserne. Deltagerne får også mulighed for at gå ud i naturen på egen hånd i stilhed.

Kl. 15-15.30: Te/kaffe

Kl. 15.30-18: Yin yoga, en rolig og fordybende form for yoga, som har til formål af afspænde kroppen. Yogaen afsluttes med en bodyscan, en rejse gennem kroppen i afspændt tilstand, mens deltagerne ligger på gulvet med et tæppe over sig.

Kl. 18.30: Aftensmad

Kl.19.30-20.30: Meditation

Søndag d. 20. august

Kl. 8-9: Hatha yoga med balance og- vejrtrækningsøvelser. Yogaen afsluttes med en afspænding.

Kl. 9-10: Morgenmad

Kl.10-12: Mindfulness ved hjælp af din vejrtrækningen. Du lærer samtidig at lave din egen meditation.

Kl. 13: Frokost og afsked

Praktiske oplysninger

Pris: Kr. 2.900,- (+ moms for virksomheder) inkl. undervisning, fuld forplejning samt overnatning i dobbeltværelse. Du får kaffe, te, frugt, og økologisk/vegetarisk mad. Du kan også bestille enkeltværelse mod et tillæg på kr. 200,

Weekendkursus foregår på Møn Retreat, Vollerupgade 2a. 4792 Askeby

Er vejret til det, vil undervisningen foregå udenfor. Husk praktisk tøj.

Dette hold er for nybegyndere og let øvede. Alle kan være med.

Tilmelding: hos Thomas Flindt via mail: thomas@lev-nu.dk. Oplys venligst hvis I er en virksomhed.

OBS Du er først tilmeldt når du har betalt. Der er 10 pladser tilbage på holdet.

Det er muligt at få kurset trukket over bruttolønnen hos sin arbejdsgiver, så man derved sparer skatten. Det betyder at den enkelte kun skal betale ca. 50 procent af egen lomme alt afhængig af trækprocent for at deltage på dette weekendkursus. Spørg din leder om det er muligt.

Undervisere:

Kristine Lundby: Kristine har praktiseret yoga i 17 år. Hun er uddannet i hatha yoga i Himalaya samt vinyasa yoga (dynamisk yoga) og børneyoga i Danmark. Igennem årene har hun undervist i både ind-og udland, holdt workshops på yogafestivaller og været med til at uddanne yogalærer hos Hot Yoga Cph. Læs mere om Kristine på happyyoga.dk

Thomas Flindt: Uddannet lifecoach og mindfulnesstræner. Har siden 2003 har været fuldtids foredragsholder og workshopleder i mindfulness og personlig ledelse. Har i samarbejde med Fagforeningen HK udbudt 4 mindfulness weekender, gennem HK privat til HK-medlemmer (læs udtalelse herunder) Har været arrangør af 12 mindfulness weekender for privatpersoner.

Udtalelse fra Mindfulness weekend 28. – 29. april 2012
Byggecentrum i Middelfart. Arrangeret af HK for HK-medlemmer

“Thomas Flindt er en medrivende og inspirerende underviser. Han bruger en personlig og levende form for undervisning, som fanger én med det samme. Han bruger personlige erfaringer blandet med humor og ærlighed, som gør, at man føler sig tryg, tør være sig selv, og dermed er åben og modtagelig for alle de nye indtryk”

Det var et meget lærerigt kursus, med en god blanding af teori og praksis.
Vi startede med at få at vide, at der ingen tidsplan var, og det var rigtig godt, for det gjorde, at man var meget mere fokuseret på selve undervisningen, og ikke sad og ventede på næste pause, men var i nuet, som man jo gerne skulle være.

Jeg fandt ud af, at jeg i forvejen bruger rigtig meget af det, vi lærte på kurset i min dagligdag. Det er jo kun positivt. Noget af det, jeg har taget med mig (udover at leve i nuet) er i særdeleshed meditationsdelen men også yoga’en. Jeg har brugt begge dele lidt førhen, men havde sluppet det igen. Dette kursus har gjort, at jeg har fået mod på det igen.

De ydre rammer omkring kurset var perfekte, og det at kurset foregik over en weekend, gjorde at man lige fik det mere ud af kurset. Tusinde tak for et godt kursus. Jeg kommer gerne igen.

Marie Overmark Andersen

Arbejdsglæde foredrag med Thomas Flindt – 2 timers motivation og inspiration – klik her

Nyhedsbrevet

* Husk
Warning: Undefined array key "form_id" in /customers/c/d/2/lev-nu.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ninja-forms/includes/Widget.php on line 53 Warning: Undefined array key "display_title" in /customers/c/d/2/lev-nu.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ninja-forms/includes/Widget.php on line 54