Om Thomas

Thomas Flindt

Jeg er én af Danmarks førende eksperter indenfor Arbejdsglæde og Motivation. Jeg er muligvis den bedste formidler af emnerne Arbejdsglæde og Trivsel (undskyld Jantelov) Læs udtalelsen fra Region Sjælland længere nede på siden her under “Kunderne siger” (…ingen anden har til dato fået mig til at indse det brugbare i allerede kendte værktøjer til en go’ og positiv livsstil, både i privatliv som på job)

Passion
Jeg har en stærk passion for at motivere mennesker til at få mest muligt ud af livet, både i og udenfor arbejdspladsen. Fundamentet i min undervisning og i min filosofi, er at sætte fokus på kvaliteter, styrker, relationer og ressourcer der kan løfte dig med det samme. Så du allerede i dag oplever dig selv som en succes.

Værdier
Mine værdier er med i alt hvad jeg foretager mig. De er en del af min person og de bliver tydelige i mine foredrag. Her er 5 af mine vigtigeste værdier. Respekt: Se din egen og andres forskellighed som et potentiale. Tænk Vind/Vind: Tænk og tal på en måde der løfter dig selv og andre. Anerkendelse: Sæt ord på de tiltag du påskønner hos dig selv og dine kollegaer. Tænk ud af boksen: Tænk kreativt, brug din fantasi og din forestillingsevne på bedste vis. Vær Proaktiv: Tag handling og brug din energi på det du har indflydelse på.

Erfaring
Jeg er 53 år og har 20 års erfaring som professionel foredragsholder på store, små og mellemstore virksomheder i Danmark. Jeg tør godt garantere dig et sjovt, motiverende og vanebrydende foredrag. Mit foredrag har flere øvelser undervej, så ordet bliver taget i praksis med det samme. Læs mine udtalelser og referencer fra over 1500 forskellige kunder, offentlige som private : Tilfredse kunder finder du her

CV – Thomas Flindt
Handelsuddannet i detailhandlen 1989: 10 år i købmandsbranchen, 5 år som leder. Jeg er vokset op i købmandsbranchen. Min far var SUPER BEST-købmand (og medstifter af SUPER BEST-kæden) Jeg var derfor stærkt inspireret til at gå samme vej. I 1995 havde min egen arbejdsglæde manglet i flere år. Jeg skifter spor og starter på HF fuldtid. Jeg bliver student i 1997 og uddannet lærer i 2001: Lærer på det Kgl. Vajsenhus 2001-03.  Da jeg starter fuldtid på arbejdsmarkedet igen i 2001, opdager jeg, at flere af mine “gamle uvaner” stadig følger mig. Jeg ved nu, at det er mit ansvar, at ændre min indstilling. Jeg beslutter mig for at blive ekspert i arbejdsglæde og personlig ledelse. Jeg bruger ALT min fritid og penge på uddannelse til at vende mit liv 360 grader. Uddannet lifecoach og mindfulnesstræner i 2003-2005. Projektet lykkedes til glæde for mig selv og mine kollegaer. Efter mange år med “dårlige vaner” og negative tanker, bliver det min mission at udbrede budskabet om, at arbejdsglæde og personlig succes er en mulighed, et valg, en indstilling. Siden 2003 har jeg været fuldtids arbejdsglæde foredragsholder og workshopleder i mindfulness og personlig ledelse. I dag vil jeg tillade mig, at kalde mig ekspert i arbejdsglæde, da jeg har brugt mere end 10.000 timer på emnet.

Arbejdsglæde, Motivation, Mindfulness og Personlig Ledelse
Mine kunder bruger min ekspertice til at skabe bevidsthed om en god mental og social sundhed (godt samarbejde) på arbejdspladsen. Novo Nordisk, DSB, Danske Bank, Nordea, Udenrigsministeriet m.fl. har booket mig gentagne gange til forskellige Arbejdsglæde- og Motivationsforedrag for deres ansatte. Fagforeningen HK har i 2011 og 2012 udbudt 4 mindfulness weekender, gennem HK privat, hvor jeg har stået for undervisningen. Jeg har været arrangør af 12 mindfulness weekender for privatpersoner. I 2013 afholdte jeg i samarbejde med UCC to 6 ugers kurser i Personlig Ledelse for ledige. På første hold fik 70% af deltagerne drømmejobbet under eller lige efter kurset.  På andet hold fik 60% af deltagerne drømmejobbet under eller lige efter kurset.

Kunderne siger, at mit arbejdsglæde foredrag giver mening og er brugbart: Det er mit mål, at I som arbejdsplads bliver inspireret til at arbejde og samarbejde på proaktiv og opløftende måde. Det er mit mål at I som kollegaer, team og afdeling kommer tilbage på arbejdspladsen med nogle værktøjer der fremmer og løfter det gode arbejdsmiljø. Den 10.06.2016 leverede jeg et 2 timers arbejdsglæde foredrag for Region Sjælland. Jeg vil lade denne feedback tale for sig selv. 45 minutter inde i første time, er der pludselig en mand på 3. række der råber ud i lokalet: Du er helt vildt inspirerende” Her er feedback fra samme person:

I mit efterhånden lange arbejdsliv, har jeg jo hørt det mere end en gang, men det vigtige for mig var måden det blev serveret på, og der var du så afgjort et inspirerende element. Normalt ville jeg aldrig ha’ ytret mig som jeg gjorde, det er jeg lidt for tilbageholdende til, så det at jeg gjorde det, var altså ene og alene din fortjeneste. Nå men har forsøgt mig udi besvarelse at dine spørgsmål.

Hvordan oplevede du foredragsholderen Thomas Flindt: Mine forventninger var i forvejen ikke de største. Har snart hørt om samme emne indtil flere gange. Dog blev jeg glædeligt overrasket over en – efter min mening – usædvanlig inspirerende og medrivende performance af Thomas Flindt. Jeg var 100% med fra start, og vil afgjort forsøge mig udi at bruge de værktøjer Thomas diskede op med fremover. Ingen anden har til dato fået mig til at indse det brugbare i allerede kendte værktøjer til en go’ og positiv livsstil, både i privatliv som på job.

Hvordan var oplevelsen som helhed: Timerne spurtede afsted. Jeg ku’ godt ha’ hørt endnu mere! Jeg regner afgjort med, at jeg og mine kolleger vil drage nytte af Thomas’ humoriske tilgang til emnet – og er sikker på de vil blive brugt. I forvejen er min arbejdsplads kendetegnende ved stor hjælpsom, sparring og humor, men tænker at vi måske kan blive endnu bedre til dette – værktøjerne er i hvert fald serveret efter Thomas’ “optræden”. Alt i alt har timerne givet stof til eftertanke. Robertino Rasmussen, Psykiatrihuset Ringsted.

Udtalelse fra Arbejdsglæde foredrag for Danmarks Statistik: Mange tak for dit fantastiske foredrag i går. I dag er vi retur på arbejdspladsen, og vi mødte hinanden smilende i morges med armene over hovedet. Du sørgede for at få hver enkelt deltagers opmærksomhed, kiggede på os alle. Det var et meget levende foredrag, små aktive øvelser med sidemanden fra starten af kurset, så man kunne øve sig i det foredraget handlede om, det var rigtig godt. Fantastiske emner du gennemgik, jeg var helt opslugt. Din glæde, dit gode humør og din positive tilgang, smittede vist af på os alle. Jeg kunne tænke dine foredragsemner ind i hverdagen, ikke kun arbejdsmæssigt også privat. Det var let at afprøve privat om eftermiddagen, mere lyttende, og mere spørgende ind når nogen sagde noget. Du kan godt kalde dit foredrag for kursus i livsglæde, i stedet for arbejdsglæde. Jeg blev i øvrigt også i morges spurgt af familien om jeg ikke havde glemt noget… jeg kiggede spørgende, hvorefter de hev armene over hovedet, og så hoppede jeg op fra morgenmaden og gik rundt i stuen med armene over hovedet. Anne Djernæs, Afdelingsleder Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 Kbh. Ø

Udtalelse fra Arbejdsglæde foredrag for Topdanmark 04.05.2018 : Jeg vil gerne benytte muligheden for at sige tusind tak for det super gode og inspirerende foredrag fra Thomas Flindt den 4. maj 2018. Vi blev mødt af en super energisk person, der formåede at inkludere ALLE i forsamlingen – og det var til trods for, at vi er en meget broget forsamling! (8-10 forskellige nationaliteter) Vi var enormt imponeret over den nærværende tilstedeværelse han præsenterede med. Vi havde samtidigt bedt ham om at koge et to timers program ned til en enkelt time, og der fik han prioriteret i alle de væsentligste elementer omkring arbejdsglæden i hverdagen, at vi faktisk alle kunne forholde os til – og tage med hjem og eksekvere i dagligdagen, hver dag! Morten Pilebo, Forvaltningschef Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup

Udtalelse fra Mindfulness kursus i København: Jeg oplever Thomas Flindt som en tillidsvækkende underviser. Uden krav og forventninger møder han mig, på det niveau, jeg er på. Thomas Flindt er god til at formidle stoffet og i kombination med hans praktiske øvelser, har jeg fået meget læring med hjem. For mig som nybegynder udi Mindfulness, er det grænseoverskridende at skulle deltage i et kursus. Thomas er fantastisk til at afmystificere begrebet og skabe et rum, hvor paraderne kan sænkes.” Lotte Lindahl Andreasen – Advokat, PARTNER Advokater



Mine foredrag handler bl.a. om at bryde ud af de ”små fængsler” vi sætter os selv i som voksne; ”Bekymringens fængsel” ”Frygtens fængsel” ”Forventningens fængsel” og “Tidens fængsel” Det er mit ønske, at invitere dig ind i nuet. Et nu, der rummer stilheden, roen og dine nye muligheder.

Når du slipper ud af ”bekymringens fængsel” ”frygtens fængsel” og bytter din forventning ud med at ønske, uden at være bundet til dit ønskes endelige resultat, så træder du ud af illusionens smerte og ind i nuets magi. I nuets magi er du fri. Du er fri, fuld af power, energi og lyst til livet.

LEV NU med mod, med åbenhed og med tillid.
LEV NU og vær tro mod den du virkelig er, og livet vil belønne dig med skønhed, lethed og styrke.

Velkommen til Lev-nu.dk
Thomas Flindt

Høre mere om Lev-Nu

* Husk
Warning: Undefined array key "form_id" in /customers/c/d/2/lev-nu.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ninja-forms/includes/Widget.php on line 53 Warning: Undefined array key "display_title" in /customers/c/d/2/lev-nu.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ninja-forms/includes/Widget.php on line 54