10 gange stærkere i nuet

Arbejdsglæde og Mindfulness

Heldagsworkshop hvor der arbejdes med de vaner der giver dig de bedst mulige resultater i dit arbejds- og privatliv. Du får med andre ord mulighed for at vælge det liv, du ønsker dig – der hvor du er lige nu. Når du bevidst vælger det, der virker for dig, bringer du automatisk mere glæde og tilfredshed ind i dit liv, uanset om du er på arbejde eller hjemme i privaten.

10 gange stærkere i nuet er en helhedsoplevelse i arbejdsglæde, mindfulness, samarbejds- og overskudspraksis.

Dagen består af 3 timer før frokost og 2 timer efter frokost. (kortere oplæg kan laves)

Arbejdsglæde og Trivsel 3 timer (inklusiv 2 korte pauser)

Det er tid til at bruge det potentiale, der ligger i arbejdsglæden. Når vi er glade på jobbet, skaber vi åbenhed og tillid til hinanden og vi begynder at fokusere på hinandens styrker og kompetencer. Når du møder ind til opgaver og relationer med god energi, er du klar til at bruge din kreativitet og fantasi på en ny og anderledes måde. Med god energi og en veludviklet kreativitet kan du sætte nye mål og nye standarder for samarbejde og kommunikation på din arbejdsplads. Dette foredrag/workshop indeholder inspiration til at løfte dit gode humør og styrke dine relationer til borgere og kolleger. Inspiration til at stole på nuet og arbejdsprocessen. Inspiration til at bryde simple vaner der “forstyrrer” vores intention og vores fælles vision. Motivation til at gøre noget nyt sammen med kollegaerne i dag. Og meget mere.

• Vaner der skaber arbejdsglæde – og ansvar for egen arbejdsglæde

• Styrket dit nærvær – kvalitet i relationer – 

• Opgraderet din fantasi, kreativitet og samarbejdsevne

• Fejret dine succeser – Store og små

• Win/Win mentalitet – At se forskellighed som et potentiale

• Ny motivation og indsigt i værdien af anerkendende kommunikation

• Et konkret værktøj, der gør dig målrettet og fokuseret

 

Frokost

 

2 timers workshop med mindfulness og meditation (inklusiv 1 kort pause)

Oplev hvordan du med nærværets kraft kan løse og transformere opgaver på en ny og ikke-anstrengende måde. Med mindfulness møder du nuet og forandringer på en ny måde.

Når vi bringer bevidst nærvær til vores oprindelige måde at tænke og reagere på, er der en chance for, at du giver dig selv og dine kollegaer nye muligheder. Du lærer med andre ord at se dig selv, kollegaerne og opgaverne med nye og friske øjne. På den måde vil nye muligheder og nyt potentiale dukke op. Denne workshop veksler mellem teori og praksis. En teoretisk del omkring mindfulness principperne og det at leve med bevidst nærvær. En praktisk del, hvor deltagerne på kurset finder ud af hvordan man kan bruge mindfulness principperne i forhold til arbejds- og privatliv.

Der kommer flere eksempler på hvordan man kan praktisere meditation, både i og udenfor hverdagens opgaver. Meditation er at opøve en ægte “time-out” hvor man slipper sindet og alt det der følger med en travl hverdag. Alle deltagere får materiale med hjem, så man kan starte sin egen mindfulness og meditationspraksis.

Referencer:

Arbejdsglæde workshop:Jeg har været til flere lignende foredrag afholdt af Esbjerg kommune, og de var gode, men jeg synes at denne præsentation i særlig høj grad både gav praktiske værktøjer og inspiration til at implementere dem! Peter M. Jacobsen. Psykolog, Jobcenter Esbjerg Kommune.

Mindfulness workshop: Jeg oplever Thomas Flindt som en autentisk formidler. Han har en indre ro/balance og udstråler en glæde, som han på sin egen stille måde deler med deltagerne og man bliver en del af. Jeg betragter mindfulnesskurset som et “tag selv bord” af værktøjer, som jeg fik smagt på og selv kan vælge at gå videre med. Michael T. Hansen HR- & kommunikationsdirektør – VestjyskBANK

Mindfulness workshop: Thomas Flindt er en meget indlevende underviser med stor ægthed og god humor. Man kan mærke at han virkelig går ind for det han taler om. Vi har talt og tænkt meget over de ting, vi talte om på kurset og har prøvet et par ting af. Super god oplevelse. Dette mindfulness foredrag var godt og lærerigt på den lange bane – Særligt øvelsen om ægte opmærksomhed. Søren Egemar Knudsen – DANSKE ADVOKATER, København

Flere udtalelser – klik her: Mindfulness og Arbejdsglæde

  • Kontakt Thomas

  • Nyhedsbrevet

    * Husk